Forstyrrede spisevaner / spisemønstre

Rigtig mange mennesker har et forstyrret forhold til mad i en eller anden grad.

Ofte skyldes det, at vi spiser på vores følelser – hvad enten, det er for at finde trøst, afhjælpe kedsomhed, ensomhed eller frustration, eller måske fordi maden simpelthen har til funktion at udfylde en eller anden form for tomhed.

SLIP FRI OG OPNÅ BALANCE

Drømmer du om at slippe FRI af madens magt, – at blive FRI for, at tanker om mad, krop og vægt skal fylde så stor en del af dit liv og din hverdag?

Vil du gerne blive bedre til at mærke dine følelser samt mærke sult og mæthed? Og ønsker du at spise mindre på dine følelser (enten bevidst eller ubevidst) og bare generelt få et mere naturligt forhold til mad?

Har du eventuelt, som jeg, brugt oceaner af tid (måske endda MANGE ÅR af dit liv?) og masser af ENERGI på at opnå ÆRGERLIGE erfaringer med forskellige kure?

Kure eller såkaldte “livsstilsændringer” indbefatter gerne så mange restriktioner og regler for, hvad der er forbudt eller tilladt, og er præget af så meget sort/hvid tænkning, at det jo er umuligt at holde i længden!

Mange falder for løfterne i de mange kure eller “livsstilændringer”, da de giver en fantastisk følelse af kontrol, når man bare ved præcis, hvad man må eller ikke må spise.

MEN… kun meget sjældent, er det et vægttab, der holder!

Faktisk fører det i stedet rigtigt ofte til, at man tager kiloene på igen – og måske endda mere til…
– Dette er tydeligt understøttet af forskningen indenfor området!

Jeg har selv kæmpet med yoyo-vægt i mange år og haft meget skiftende spisemønstre helt siden min barndom og teenagetid.

Jeg har arbejdet hårdt på at opnå et balanceret og fleksibelt forhold til mad, og jeg ved, at der ikke findes nogen nem løsning, der “bare lige” kan klares ved et quick-fix.

Vores spisevaner er nemlig IKKE kun styret af fornuft, men i høj grad også af følelser og overbevisninger, og i virkeligheden findes problematikkerne derfor også mindre i maden og mere i hjernen.

I coachingen, jeg tilbyder, arbejder vi derfor på at finde nye veje. Ved hjælp af konkrete metoder og strategier (som bygger på META-kognitive principper) arbejder vi med tankerne og med at få ændret mindsettet, så du kan få et naturligt forhold til mad.

Med øvelse kan du lære, hvordan du får styr på tankerne, så de ikke fylder uhensigtsmæssigt, og så du undgår at komme til at spise på dem og de følelser, der ofte følger i kølvandet på dem.

Når vi får styr på tankerne, er det muligt at opnå større selvomsorg og generelt få en mere selvkærlig tilgang til mad, krop og vægt.

I coachingen arbejder vi med at skabe BALANCE, uden at du skal være underlagt evige regler og restriktioner. På den måde er det muligt at slippe FRI af madens magt og få RO i sindet.

Jeg tilbyder både individuelle forløb og gruppecoaching – afhængigt af, hvad du ønsker.

DET HELE FOREGÅR ON-LINE, og du kan derfor være med uanset, hvor i landet du bor.